---
title: "Jobsøgning på Femern-projektet"
description: "Søg job på Femern-projektet - Find arbejde og indsend cv til mulige jobs her - Kontor, administration, håndværk, faglært, ufaglært - mange forskellige profiler"
date: "2024-12-02"
created: "2024-10-11"
---

[Hjem](https://femernagency.dk/)

                [Jobsøgning på Femern-projektet](https://femernagency.dk/jobsoegning-paa-femern-projektet)

# Jobsøgning på Femern-projektet

Drømmer du om at blive en del af Nordeuropas største konstruktions- og produktionsmiljø? Femern Agency formidler job og viden til og fra virksomheder, alle jobcentre i Danmark og øvrige relevante samarbejdspartnere.

                            [Upload CV hos Femern Agency](https://femernagency.dk/MOLIRIPAGE/c6806a0a-4222-4198-9f50-ec0e97099383)

Femern Agency er en god start i din søgen efter job med
forbindelse til Femern-byggeriet. Du kan allerede nu uploade en
interesseansøgning, hvor du kan vedlægge cv og jobønsker, på ovenstående link.

Er der et match mellem dine kompetencer, og en ledig
stilling på Femern-forbindelsen, vil vi kontakte dig til en indledende snak om stillingen
i den pågældende virksomhed.

## **International arbejdsplads med mange sprog**

Hos Femern Agency arbejder vi med gode relationer til
virksomheder og jobsøgende, og vi hjælper dagligt virksomheder på
Femern-byggeriet med at finde de rigtige kandidater blandt herboende
jobsøgende.

Derfor er Femern Agency en god indgangsvinkel til et
kommende job hos et firma der arbejder på byggeriet og produktionen af
Femernforbindelsen mellem Tyskland og Danmark.

Byggepladsens størrelse gør, at der er et stort,
internationalt miljø med dygtige kolleger og et hav af både store
internationale firmaer og lokale underleverandører.

Derfor er der brug for mange forskellige profiler på
byggepladsen, i produktionen og i administrationen. Så uanset din baggrund, kan det være,
at du finder dit drømmejob i Rødbyhavn, på Femernprojektet.

Da det er en international arbejdsplads hvor mange
forskellige nationaliteter arbejder, sammen er det en god ide at være opmærksom
på, at det er et krav, at du kan kommunikere på engelsk, for at komme i
betragtning til langt de fleste stillinger.

Et job på Femern forbindelsen giver dig adgang til et
enestående arbejdsmarked, hvor du måske også kan finde dit næste job.

## **Søg job på Femern-projektet fleresteder**

Der findes ikke en samlet oversigt,
eller database, for ledige jobs på hele Femern-projektet. Hos Femern Agency
forsøger vi at samle og holde styr på de jobåbninger der opstår og videredele jobåbninger
på vores Facebookside og LinkedIn-profil.

Vi videredeler hovedsageligt
stillinger i og omkring Rødbyhavn, men da Femern A/S og de forskellige
konsortier også har kontor i hovedstadsområdet, vil nogle jobs derfra også
kunne ses.

Vil du høre mere om jobmuligheder i
København eller jobmuligheder på projektet generelt, opfordrer vi til at følge
os på vores sociale medie-kanaler og at ringe eller skrive, hvis man er
nysgerrig på noget konkret.

## **Mange virksomheder – mange indgangsvinkler**

Hos Femern Agency er vi stolte over
vores aftaler med konsortier og underleverandører. Men vi er blot en indgang
til job. Kender du nogen der arbejder på projektet, eller ser du et jobopslag,
som vi ikke har delt, opfordres du til at handle direkte på den mulighed, hvis
du ønsker job.

Vi forsøger at samle al den
information vi kan komme i nærheden af, og dele med alle interesserede, i
forhold til jobmuligheder, men vi fanger ikke alt.

Der er og har været flere hundrede
virksomheder tilknyttet projektet, i større eller mindre grad, så tag kontakt
hvis du ved noget om nogen.

Har du en virksomhed med opgaver på
Femern og mangler du arbejdskraft, kan du læse mere på vores side for virksomheder, som du finder lidt nede på denne side.

                            [Upload CV hos Femern Agency](https://femernagency.dk/MOLIRIPAGE/c6806a0a-4222-4198-9f50-ec0e97099383)

## Læs mere om

                https://femernagency.dk/ny-paa-lolland

                https://femernagency.dk/uddannelse

                https://femernagency.dk/virksomheder

                https://femernagency.dk/om-femern-agency
